EURES

EURES er en service for dig som jobsøgende, der søger job i EU-landene samt Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz, og for virksomheder der søger udenlandsk arbejdskraft i de samme lande. Gennem EURES får du information og vejledning om jobsøgning i EU-landene + EØS (Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz).

Job i Europa er en god mulighed for at få international erhvervserfaring, gode sprogkundskaber, opkvalificering, personlig og faglig udvikling sammen med kulturelle oplevelser.

Læs mere om EURES på den danske hjemmeside www.eures.dk og følg EURES - Danmark på facebook.

Jobsøgning i Europa

Hvis du ønsker information om jobsøgning i Europa herunder landespecifikke jobbanker, jobsøgning indenfor særlige job og brancher, landeinfo og databaser, grænsependling eller anden vigtig information, inden du rejser, kan du læse mere her

EURES jobbank

I EURES' jobbank kan du finde ledige stillinger inden for mange forskellige brancher over hele Europa. Tag et kig i jobbanken her.

EURES CV-bank

I EURES' CV-bank kan du synligøre dig selv og dine kompetencer gennem dit CV overfor europæiske arbejdsgivere. Du kan registrere dig som bruger og oprette dit CV i CV-banken her.

Tilskud til jobsøgning i udlandet

I forbindelse med jobsøgning i EU-/EØS-landene kan der være mulighed for økonomisk støtte til f.eks. jobsamtaler i udlandet, udgifter til sprogundervisning, flytning til udlandet eller anerkendelse af kvalifikationer. Der er to forskellige støtteordninger:

Følg ovenstående links for mere information om de to ordninger, muligheder og betingelser.

BEMÆRK! Der skal ansøges om støtte inden du tager af sted.

Leve- og arbejdsvilkår i EU

Hvis du overvejer at flytte til udlandet for at arbejde, kan det være nødvendigt eller en god ide at undersøge leve- og arbejdsvilkår i det enkelte land, inden du flytter.

For oplysninger om boligsøgning, skoler, skatteforhold, leveomkostninger, sundhedsvæsen, sociallovgivning, arbejdsmarkedslovgivning osv., se mere her.

Dagpenge i udlandet og dagpengeret ved arbejde i udlandet

Kontakt altid din a-kasse for råd og vejledning om pligter og rettigheder ved jobsøgning og arbejde i udlandet.

Du kan også læse mere her.

Publiceret 09-02-2018