Du kan få midlertidigt tilpasningstillæg i perioden fra den 1. juli 2025 og i op til to år hvis du:
er under 30 år
i juni 2025 modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, kontanthjælp eller uddannelseshjælp med sats grundet psykisk lidelse og hvor nuværende sats er på 12.770 kr.
i juli 2025 vil modtage kontanthjælp på grundsats eller du modtager kontanthjælp som hjemmeboende
på baggrund af overgangen til din nye kontanthjælpssats den 1. juli 2025, har en indtægtsnedgang på minimum 2.000 kr.
Du skal være opmærksom på, at hvis din nedgang i ydelsen fra juni til juli 2025 skyldes ændring i din civilstand, samlivsstatus, forsørgerstatus eller visitationskategori vil du ikke være berettiget til midlertidigt tilpasningstillæg.
Hvis du først har modtaget midlertidigt tilpasningstillæg i juli måned 2025, og senere stopper på kontanthjælp, så kan du også modtage det midlertidige tilpasningstillæg, hvis du igen, inden 30. juni 2027, ansøger om kontanthjælp. Dette gælder dog kun hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for det midlertidige tilpasningstillæg.