Sådan søger du uddannelseshjælp

Betingelser for at få uddannelseshjælp Du er under 30 år Du har ikke en ehvervs-kompetencegivende uddannelse Du kan ikke forsørge dig selv eller din familie, fx fordi du er blevet arbejdsløs eller syg Du kan ikke forsørges af din ægtefælle Du er ikke berettiget til at modtage anden støtte fx dagpenge, pension mv. Du har ikke formue Hvad er en erhvervs-kompetencegivende uddannelse Erhvervsuddannelse Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Kombineret ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Sådan søger du uddannelseshjælp Mød personligt op i UU Torvegade 10, 7800 Skive Det er vigtigt, at du henvender dig den første dag, hvor du ikke har nogen indkomst, da du tidligst kan få uddannelseshjælp fra den dag, du søger. Har du meldt dig ledig på Jobnet skal du møde i UU, den førstkommende åbningsdag. I forbindelse med samtale hos UU, vil du få en tid til en uddannelsessamtale, på jobcentret, hvor du vil blive orienteret om dine rettigheder, pligter og muligheder. Det vurderes her, om du kan klare en uddannelse. Du skal forvente at stå til rådighed med det samme.Hvis du efter samtalen fortsat skal søge om uddannelseshjælp, så vil du få udleveret et ansøgningsskema, som du skal aflevere i Borgerservice & Ydelse, Torvegade 10, 7800 Skive med dokumentation inden for en uge. Det fremgår af vejledningen som er vedlagt skemaet, hvilken dokumentation du skal medbringe.På Ydelseskontoret vil der blive taget stilling til, om du opfylder betingelserne for at få uddannelseshjælp.Du skal stå til rådighed fra den dag, du søger uddannelseshjælp og bliver tilmeldt som ledig. Det betyder blandt andet, at du så hurtigt som muligt skal lægge dit CV på Jobnet og møde på de aftalte tidspunkter i det aktiveringstilbud, du fik, da du søgte om uddannelseshjælp.