CSR Skive udbyder et to-dages mentorkursus til ansatte i Skiveegnens virksomheder, der ønsker at blive dygtige mentorer for borgere i eksempelvis virksomhedspraktik, fleksjob, løntilskud osv.
Kursusindhold
På kurset lærer du om:
Hvad det indebærer at være mentor
At passe på sig selv som mentor - herunder mental robusthed og positiv psykologi
Hvilken litteratur og hjælpeværktøjer, der findes på området
Aktiv lytning og feedback
Fokus på god kommunikation - med udgangspunkt i Jungs typeforståelse
Den gode/svære samtale - Træning i at få sagt det, som er svært på en ordentlig måde (inkl. Girafsprog)
Og meget mere
Fakta om mentorkurset
Kurset afholdes over to dage d. 22. maj og 19. juni, begge dage fra kl. 8:30 til kl. 15:30. Der er fuld forplejning på kurset.
Undervisningen består af undervisning, øvelser og gruppearbejde.
Deltagelse i kurset er gratis. Dog skal din arbejdsgiver afholde omkostninger til løn samt kørsel til/fra kursusstedet i Skive.
Der er 23 pladser på kurset, som fordeles efter først-til-mølle princippet. Der er en begrænsning på maks. 3 deltagere pr. virksomhed.
Tilmelding til CSR Skive mentorkursus forår 2025
Sådan gør du
Anvend tilmeldingslinket herover. Vil du høre mere om mentorkurset eller problemer med tilmelding? Kontakt virksomhedskonsulent Morten Nielsen på tlf. 4051 9427 / mail morn@skivekommune.dk