Det er Job & Sygdom´s vurdering, at arbejdet er en vigtig del af menneskers hverdag – en del af det enkelte menneskes identitet. Arbejdet betyder meget for, hvordan mennesker vurderer sig selv og andre.
Arbejdspladsen og kollegaerne fylder meget og udgør for mange mennesker en stor del af det personlige netværk. Det er derfor vigtigt at reagere, hvis en kollega eller medarbejder har brug for støtte og hjælp.