JOBmatch er et samarbejde, hvor erhvervslivet får kvalificeret arbejdskraft direkte i mailboksen.

Der er mange spændende kandidater, der drømmer om et job på Skiveegnen og gerne vil flytte hertil. Kandidaterne sender hver uge CV’er og kontakter virksomheder, Business Skive, Skive Kommune og Jobcenter Skive for at få job og sparring på jobsøgning. Skive Kommune har en lav ledighed, de lokale virksomheder vækster og efterspørger specialister og kvalificeret arbejdskraft. Her er masser af spændende karrieremuligheder og virksomheder, og som jobsøgende kan det være svært at danne sig et overblik over alle relevante virksomheder og brancher. JOBmatch hjælper virksomheder og kandidater med at finde hinanden. Sådan gør du Vil du høre mere om eller blive en del af JOBmatch? Så læs mere om ordningen og tilmelding herunder, hvor der er informationer for både virksomheder og kandidater. Du er også velkommen til at kontakte os mandag til fredag kl. 7:00-20:00 på vores hotline 9915 7250, eller chat med os her på siden mandag - torsdag kl. 8:00-15:30 og fredag kl. 8:00-14:00.