Er du faglært specialist eller højtuddannet, så hjælper vi både dig og virksomhederne med at lave det rette match - JOBmatch.
Lad Skiveegnens erhvervsliv få en appetitvækker på dine kompetencer direkte i mailboksen.
Hvem kan benytte JOBmatch?
Med ordningen JOBmatch hjælper vi dig tættere på drømmejobbet på Skiveegnen. JOBmatch har disse fire målgrupper:
PARTNER JOBmatch – er for dig, der er medfølgende ægtefælle/partner til en nyansat i en af Skiveegnens virksomheder. Her kan du evt. læs mere om PARTNER JOBmatch
TILFLYTTER JOBmatch – er for dig som højtuddannet eller faglært specialist, der ønsker at få karriere og bopæl på Skiveegnen
STUDIEmatch – er for dig, der er i gang med en videregående uddannelse, og som ønsker praktik, studiejob eller samarbejde om en studieopgave
SKIVE JOBmatch – er for dig som højtuddannet eller faglært specialist med bopæl i Skive Kommune. Du er enten jobskifter med et job uden for kommunen, eller også er du ledig jobsøgende
Bemærk - du kan sagtens tilhøre flere målgrupper, f.eks. vil en medfølgende ægtefælle og studerende være både PARTNER JOBmatch og STUDIEmatch.
Hvad kan JOBmatch tilbyde?
Vi tilbyder, at du kan få
en kort profiltekst med dit foto i vores JOBmatch-nyhedsbrev
dit video-CV og/eller almindelige CV sendt til virksomhederne
Nyhedsbrevet sendes ud til vores lokale virksomheder i JOBmatch-netværket, som så kan kigge på din profil og CV. Herefter kan de vurdere, om der er en mulighed for job eller andet samarbejde i deres virksomhed.
Sådan gør du
Vil du benytte ordningen JOBmatch i din jobsøgning på Skiveegnen?
Læs mere om tilmelding samt hvilke oplysninger du skal sende til os herunder.
Du er også velkommen til at kontakte os mandag til fredag kl. 7:00-20:00 på vores hotline 9915 7250, eller chat med os her på siden mandag - torsdag kl. 8:00-15:30 og fredag kl. 8:00-14:00.. Vi glæder os til at høre fra dig.
JOBmatch - et samarbejde mellem erhvervslivet på Skiveegnen, Business Skive, Skive Kommune og Jobcenter Skives Virksomhedsservice