Vores services omfatter
- Behovsafdækning i din virksomhed for afklaring af, hvilke medarbejderprofiler I mangler, og hvordan de kan rekrutteres
- Effektiv rekruttering af medarbejdere til alle jobtyper og stillinger fuldtid, deltid eller fleksjob
- Specialiseret rekrutteringsservice og vejledning i forhold til højtuddannede medarbejdere og arbejdskraft fra udlandet
- Facilitering af samarbejde med universitetsstuderende
- Hjælp til onboarding af nye medarbejdere gennem PARTNER JOBmatch og Newcomer Service
- Digitale selvbetjeningsløsninger - det sparer tid og ressourcer
Vi yder din virksomhed en professionel og gratis rekrutteringsservice.
Kontakt os mandag til fredag kl. 7:00-20:00 på vores hotline 9915 7250 eller chat.
Jobcenterets rekrutteringsservice
- I beskriver jeres behov og forventninger - vi finder egnede kandidater enten i vores CV-bank eller gennem jobopslag på
- I modtager relevante CV'er og udvælger de kandidater, som I ønsker kontakt med.
Ansættelse af ny medarbejder
Ved ansættelse af en ny medarbejder bør I overveje:
- Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder
- Krav til faglige og personlige kompetencer - tænk alternativt, det giver flere ansøgere at vælge imellem
- Arbejdstid, tiltrædelsestidspunkt, aflønning, varighed af ansættelsen og øvrige arbejdsvilkår
Hvis I kun har behov for en medarbejder i få timer om ugen, kan I overveje at ansætte en medarbejder i fleksjob.
Ved rekruttering af et større antal medarbejdere, kan vi være behjælpelige med at afholde et informationsmøde for interesserede og egnede kandidater.
Jobnet for Arbejdsgivere - din virksomheds rekrutteringsplatform
I har som virksomhed også mulighed for at anvende Jobnet for Arbejdsgivere, hvor I:
- gratis kan annoncere efter medarbejdere
- via CV-banken har nem og gratis adgang til jobsøgere i hele Danmark
- kan lave en jobordre-bestilling, hvor jobcentret kan hjælpe med at finde de rigtige kandidater
Sådan gør I
Hvis I mangler nye medarbejdere, så kontakt os mandag til fredag kl. 7:00-20:00 på vores hotline 9915 7250 eller chat.
Fleksjob - ansættelse i få eller flere timer
En ansat i fleksjob er en medarbejder med nedsat arbejdsevne, der kan opfylde din virksomheds behov for en medarbejder i helt ned til få timer om ugen. Det giver mulighed for at få løst opgaver, som det kan være vanskeligt at finde en fuldtidsansat til, og I betaler kun for den effektive arbejdstid.
Læs Cabis information - Ansæt en medarbejder i fleksjob
Det kan være en god ide, at I overvejer, hvilket indhold I ønsker, der skal være i fleksjobbet samt jeres forventninger til den ansattes faglige og personlige kvalifikationer.
Sådan gør I
Hvis I vil ansætte en medarbejder i fleksjob eller ønsker mere information om fleksjobordningen, så kontakt os mandag til fredag kl. 7:00-20:00 på vores hotline 9915 7250 eller chat.
Rekruttering i udlandet
EURES og Workindenmark
Jobcenter Skive er medlem af EURES - et netværk af europæiske arbejdsformidlinger. EURES er et servicetilbud til europæiske virksomheder og jobsøgende.
Workindenmark er et servicetilbud til danske virksomheder og udenlandske jobsøgende.
Gennem EURES og Workindenmark kan din virksomhed bl.a. få hjælp til at:
- Annoncere stillingsopslag i internationale jobdatabaser
- Søge efter egnede internationale kandidater til alle typer af job i international cv-database
- Rekruttere medarbejdere
- Synliggøre ledige jobs på jobmesser i udlandet, screene relevante kandidater og præsentere dem for din virksomhed
- Rådgive om og hjælpe med myndighedskontakten vedr. opholdstilladelse, cpr-nummer, sundhedskort, autorisation, skat, mv.
Registrering af internationale arbejdstagere
Der er meget at forholde sig til, når man kommer til Danmark som udenlandsk arbejdstager. Kontakten med de danske myndigheder skal derfor være så let som muligt for både den udenlandske arbejdstager og din virksomhed.
Skive Kommune er en del af International Citizen Service-samarbejdet, hvor de statslige og kommunale myndigheder, der typisk har kontakt med udenlandske arbejdstagere, er samlet ét sted.
Nye internationale borgere i Skive Kommune skal henvende sig hos:
International Citizen Service West
DOKK1
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Mail: icswest@aarhus.dk
Tlf.nr.: 00 45 89 40 10 40
Hos International Citizen Service finder din internationale medarbejder følgende offentlige myndigheder:
- Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
- SKAT
- Statsforvaltning
- Kommune
- International Community - expat-organisation
Bemærk - alle der vil ansøge om CPR-nr. og skattekort i Danmark, skal møde personligt op hos International Citizen Service eller andre relevante myndigheder. Dokumentationskravet afhænger af din medarbejders nationalitet.
Oplysninger om dokumentationskrav til din internationale medarbejder fremgår af tjeklister på International Citizen Services side på borger.dk . Medarbejderen skal sørge for at fremskaffe alt den nødvendige dokumentation og udfylde de skemaer, der fremgår af tjeklisten, inden vedkommende møder op hos International Citizen Service.
Sådan gør I
Hvis I har spørgsmål til rekruttering i udlandet, er I velkommen til at kontakte Virksomhedsservice - Team Udland mandag til fredag kl. 7:00-20:00 på vores hotline 9915 7250 eller chat.