Hovedreglen er, at personer under 40 år ikke kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet.
Hvem skal have ressourceforløb
Personer under 40 år, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb.
Ressourceforløb - hvad indeholder det
Ressourceforløbene vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, der bliver kombineret og koordineret på tværs.
Det kan fx være:
· Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte
· Rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach
· Kurser i at håndtere fx stress/angst
· Aktivitetstilbud på væresteder
· Støtte- og kontaktperson
· Hjælp til boligproblemer
· Socialpædagogisk bistand
· Behandling for misbrug
· Mentorstøtte
· Fritids-/frivillige aktiviteter (frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde)
· Motion
Alle får en koordinerende sagsbehandler
I ressourceforløbet får alle en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs, og bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk.
Sagsbehandleren har også ansvaret for at varetage den enkeltes sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder.
Hvor længe varer et forløb
Ydelse i ressourceforløbet
Ydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet. Hvis en person på kontanthjælp fx får et barn undervejs i forløbet, bliver ressourceforløbsydelse hævet til kontanthjælpsniveau på forsørgersats.
Modtagere af ressourceforløbsydelse har ret til ferie og har i ferieperioden ret til at tage til udlandet.